Tirsdag 2-7-13:
Kbh – Helsinki – Hong Kong – Auckland – Wellington
Fra Helsinki – Hong Kong sad jeg ved siden af en kineser,
som kun kunne spise ved at hæve albuerne op i 90 graders vinkel fra kroppen (skovle
ris stilen.)
Derudover fik jeg læst en del i denne bog
Derudover fik jeg læst en del i denne bog
og fik også kigget lidt i denne
Det er lidt underligt at komme til New Zealand. De har nok en af verdens strengeste sikkerhedstjek, som bl.a. går ud på at forhindre uønskede organismer i at entrere landet. Denne gang slap jeg dog afsted med at hinke og vise undersiden af mine vandrestøvler, samt få snuset til min bagage af en hund. Jeg havde heldigvis ikke en gammel madpakke liggende…
Torsdag 4-7-13:
Vadede rundt i to timer i Wellington før jeg fandt mit hotel. Eller dvs. jeg fandt det forkerte af de to hoteller der havde samme navn. Må nok sande at Google Maps er lige så værd at stole på som min egen stedsans og intuition….
Det rigtige hotel lå dog kun 5 min gang fra det forkerte, og efter de forgæves havde søgt efter min reservation i systemet, fik jeg et rum , et bad og børstet bisserne.
Drak en øl om aftenen og faldt vidst i søvn kl 21 ca.
Fredag 5-7-13:
På café om morgenen og få det helt store morgenbord. På Cuba Street er der rigtig mange gode, hyggelige caféer . Long Black kaffe og friskpresset juice er noget Guderne har skabt til morgentrætte mennesker. (Mig)
Derefter gik jeg ned for at tage Wellington Cable Car op til botanisk have, som ligger på en bakketop som vidst er ca. 150 m over havets overflade.
Den botaniske have var bestemt et besøg værd, det er lavet lidt mere som vild natur end haven i København, og der går hurtigt et par timer der. Højdepunktet var Sequoia sempervirens .(Californisk Redwood) Træet som har verdensrekorden for højde (115,5 m.) Det er ikke hjemmehørende i New Zealand, men jeg har længe drømt om at se en af disse giganter så det blev foreviget på behørig vis af en forbipasserende.
Ellers kan nævnes at New Zealand er lidt specielt bl.a. på grund af de mange træbregner, nogle arter kan blive op til 20 m høje. Bl.a Cyathea medullaris (https://en.wikipedia.org/wiki/Cyathea_medullaris)
Et andet interessant træ er Kauri træet (Agathis australis), et af verdens største træer målt på volume. Et berømt eksemplar af træet kaldesTane Mahuta.
Udsigt fra Cable Car
Vadede rundt i to timer i Wellington før jeg fandt mit hotel. Eller dvs. jeg fandt det forkerte af de to hoteller der havde samme navn. Må nok sande at Google Maps er lige så værd at stole på som min egen stedsans og intuition….
Det rigtige hotel lå dog kun 5 min gang fra det forkerte, og efter de forgæves havde søgt efter min reservation i systemet, fik jeg et rum , et bad og børstet bisserne.
Drak en øl om aftenen og faldt vidst i søvn kl 21 ca.
Fredag 5-7-13:
På café om morgenen og få det helt store morgenbord. På Cuba Street er der rigtig mange gode, hyggelige caféer . Long Black kaffe og friskpresset juice er noget Guderne har skabt til morgentrætte mennesker. (Mig)
Derefter gik jeg ned for at tage Wellington Cable Car op til botanisk have, som ligger på en bakketop som vidst er ca. 150 m over havets overflade.
Den botaniske have var bestemt et besøg værd, det er lavet lidt mere som vild natur end haven i København, og der går hurtigt et par timer der. Højdepunktet var Sequoia sempervirens .(Californisk Redwood) Træet som har verdensrekorden for højde (115,5 m.) Det er ikke hjemmehørende i New Zealand, men jeg har længe drømt om at se en af disse giganter så det blev foreviget på behørig vis af en forbipasserende.
Ellers kan nævnes at New Zealand er lidt specielt bl.a. på grund af de mange træbregner, nogle arter kan blive op til 20 m høje. Bl.a Cyathea medullaris (https://en.wikipedia.org/wiki/Cyathea_medullaris)
Et andet interessant træ er Kauri træet (Agathis australis), et af verdens største træer målt på volume. Et berømt eksemplar af træet kaldesTane Mahuta.
Træbregner i Botanisk have
Mig ved Redwood træ
På vej tilbage fra Botanisk Have kom jeg forbi parlamentsbygningen og et mindesmærke for faldne soldater.
New Zealand har deltaget i både 1. og 2. Verdenskrig, Vietnam krigen, FN missioner, Afghanistan osv.
Parlamentsbygningen til højre, mindesmærke til venstre
Lørdag og søndag, 6-7-13 – 7-7-13
Lørdag og søndag, 6-7-13 – 7-7-13
Var på museum begge dage. Te Papa er et af de fedeste museer
jeg har været på. Museet har udstillinger om alt hvad der har med New Zealand
at gøre – natur, historie, kunst, politik.
(http://www.tepapa.govt.nz/pages/default.aspx)
(http://www.tepapa.govt.nz/pages/default.aspx)
Jeg startede i natur afdelingen som rummer en rig samling af bl.a havpattedyr. I loftet hænger skelettet af en baby blåhval, der var så uheldig først at blive angrebet af spækhuggere og derefter sejlet ned af et skib, som slæbte det med til havnen i Auckland på bulbstævnen.
Te Papa, blåhval skelet i loftet
Derudover har de en ægte konserveret kæmpe blæksprutte ! Et fantastisk dyr, som
man stadig ikke ved meget om. Man har fx stadig ikke fundet en mandlig udgave.
Eksemplaret var 4,5 meter da det blev fanget, hvilket ikke engang er specielt stort for arten.
Rent naturhistorisk var det også meget interessant at se hvordan skovene på New Zealand er blevet fældet gennem de seneste 1000 år.
"First arrival and settlement" er for ca. 1000 år siden da Maori kom til øen.
New Zealands grønne bakker med 50 mio. får er resultatet af skovfældning, afbrænding og dræning, samt gødning med ”Superphosphat” udvundet på bl.a Stillehavsøen Nauru. (http://en.wikipedia.org/wiki/Phosphate_mining_in_Nauru )
Temaet omkring fosfatudvinding på Nauro gik også igen i en af kunstudstillingerne, der bl.a. viste et frimærke fra øen, oprindeligt lavet som en hyldest til månelandingen, men nu et billede på det golde månelandskabslignende miljø der nu er på store dele af øen.
(Godt nok fra Fiji, men motivet er identisk)
New Zealands nyere historie er meget tæt knyttet til særligt England (1. og 2. Verdenskrig), men også senere USA (Vietnam krigen.) New Zealand var dog meget imod de forskellige stormagters atomvåbensprængninger i Stillehavet, og dette kulminerede i 1980’erne hvor New Zealand sagde fra overfor USA. New Zealand nægtede amerikanske skibe at bruge landets havne såfremt de havde atomvåben ombord, hvilket amerikanerne pr. automatik ikke ville udtale sig om. Det førte til en større krise i forholdet, og USA ophørte Anzus aftalen som var en forsvarsaftale mellem landene.
Se New Zealands daværende Premiereminister David Lange her:
(Og tænk om vi mon i Danmark har nogle politikere der i dag ville turde tage et lignende standpunkt overfor en allieret...)
En anden interessant historisk begivenhed i relation til atomvåben var sænkningen af Greenpeace skibet Rainbow Warrior i havnen i Auckland i 1985. Frankrig benyttede Stillehavet som testzone for atomvåben, og for at forhindre Greenpeace skibet i at protestere sænkede de skibet med en bombe mens det lå i havn. Man kan undre sig noget så gevaldigt over at denne statsterroristiske handling fuldstændig er gået i glemmebogen i vores del af verden, jeg finder det i hvert fald komisk at Frankrig har travlt med at føre krig mod terrorister rundt om i verden i dag.
(Læs mere her: http://www.nzhistory.net.nz/politics/nuclear-free-new-zealand/rainbow-warrior)
Frankrig fortsatte for øvrigt med atomvåbensprængninger helt
frem til 1995 hvor en anden stor statsmand trådte i karakter…
8-7-2013 - 10-7-2013:
Tog bussen til Palmerston North hvor jeg skal bo de næste 4 måneder og studere på Massey University. En lille misforståelse førte til at bussen kørte videre med min bagage, men takket være nogle yderst hjælpsomme Kiwis (New Zealandere) fik jeg fat i bagagen ved næste busstoppested :)
Jeg skriver lidt mere om universitetet og byen i næste update.
Jeg skriver lidt mere om universitetet og byen i næste update.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar