18-10-13:
Da jeg i morgen tager 9 dage til Tonga, primært for at svømme med hvaler, har jeg opdateret bloggen :)
I dag var min sidste dag inden læseferien inden eksamen. Jeg har 4 eksamener i starten af november, og tager herfra 15. november til Sydney.
Den seneste 1½ måned har jeg haft nok at se til med diverse afleveringer og fremlæggelser, men da Philip kom på besøg i en uges tid blev der tid til at opleve lidt også. Først i Wellington hvor vi bl.a. var ude at køre Mountain Bike og se Te Papa (nationalmuseet.) Desværre var det stormvejr og regnvejr og lynede og tordnede de første 24 timer efter Philip ankom så vi kom ikke i Botanisk Have.
Derefter var vi 3 dage her i Palmerston North da jeg havde tvungen undervisning mandag - onsdag. Da det var overstået kørte vi til National Park Village som ligger et par 100 km nordpå. Her skulle vi ud at gå Tongariro Crossing som er en endagstur på ca. 19 km. På grund af dårligt vejr måtte vi dog udskyde turen.
Efterfølgende kørte vi til Rotorua som er længere nordpå. På vejen passerede vi Lake Taupo som er New Zealands største sø, dannet ved et vulkanudbrud. Det er lidt mærkeligt når søer har bølger. Rotorua ligger midt i et vulkansk hotspot, dette betyder at der er masser af varme i undergrunden som resulterer i geysere, men som også udnyttes til fx. elektricitetsproduktion. Derudover kommer der også forskellige grundstoffer op fra jordens indre, fx. svovl, som gør at byen konstant lugter lidt af rådne æg. Det mineralholdige udnyttes i forskellige bade, vi har i Polynesian Spa hvor vi badede i kilder fra 36-42 grader celsius, mens vi for en gangs skyld kunne se lidt stjerner på himlen. (Det er tit overskyet.) Derudover var vi ude at se Wai-o-tapu som er et udendørsområde med forskellige kilder med forskellig typer af vulkansk aktivitet. (Også kaldet "Thermal wonderland") De har også en geyser der går i udbrud hver dag kl. 10, men det ankom vi desværre for sent til.
Da vejret nu var blevet bedre ved Tongariro kørte vi tilbage og kom ud at gå turen. Tongariro er et vulkansk område, som så sent som sidste år var meget aktiv hvilket gjorde at ruten var lukket i en periode, og den er lavet lidt om siden 2010 hvor jeg gik den sidst. Den bliver flere steder beskrevet som en af de flotteste 1 dags vandreture der findes, og jeg kan kun sige at det er absolut den flotteste tur jeg har prøvet.
Det var alt for denne gang, eller dvs. måske laver jeg et indlæg senere i dag omkring mig egen lille tur ud at se Kiwi fuglen.
Link til video af udbruddet sidste år. (Der var nogen der pludselig fik travlt...)
Dette er ca. 10 min kørsel fra Wellington centrum. Wellington er omgivet af bakker, med masser af lækre mountainbike ruter !
Det er svært at undgå at crashe en gang i mellem :) Philip blev reddet af en Træbregne på vej ned af skrænten. Det er heldigvis blød bund de fleste steder, men helt ufarligt er det selvfølgelig ikke.
Man kører bl.a. under tæt skov af træbregner, her ses et par stykker i baggrunden, dog ikke så tæt som andre steder på ruten.
Billedet her er fra det sted vi boede i Wellington, med udsigt over byen. Og udendørs badekar :)
På vej nordpå stoppede vi forbi dette vandfald.
Igen et lille stop, her vi på vej væk fra Tongariro imod Rotorua.
Stadig på vej mod Rotorua. Muligvis Lake Taupo i baggrunden, men er ikke helt sikker.
I Wai-o-Tapu
Der er masser af liv i området, her er det mos og laver der gror på et træ.
Vandet der løb i denne å var ret varmt, men tilsyneladende ikke noget problem for hvad jeg skyder på er en grønalge :)
I røg og damp
Ikke et sted man skal bade..
Vel ankommet til Tongariro. Man starter i ca. 1,1 km højde, og vader så op i omkring 1900 meter, for at slutte i 800m. Der er også mulighed for at gå nogle "Sidetrip" på ruten, men pga. der stadig er sne var det kraftigt anbefalet ikke at gøre det.
Bevoksningen kaldes "Tussock grasslands" og er græs samlet i en slags bundter, som har deres eget mikroklima.
Også her er der masser af liv rundt omkring, når man kommer længere op er det dog tydeligt at beplantningen bliver mere sparsom.
Mount Ngauruhoe i baggrunden, kendt fra Ringenes Herre som Mount Doom.
I 2010 var jeg på toppen af den, men der var ret meget sne denne gang.
http://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Ngauruhoe
I 2010 var jeg på toppen af den, men der var ret meget sne denne gang.
http://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Ngauruhoe
Pludselig dukkede Edmund Hillary op.
Bemærk lavastenene i forgrunden.
Her er vi oppe på plateuet, ca. 1650 meter, efter at have besteget "Devils staircase" som i den grad gav mig sved på panden!
Mount jeg kan ikke udtale det i baggrunden.
Det er vigtigt at være forberedt på at vejret kan skifte meget hurtigt. I løbet af 5 min kan man gå fra skyfri himmel til totalt overskyet.
Mennesker er små.
Her er vidst omkring det højeste punkt på turen, hvor man kan se bjergsøen.
Det går stejlt nedad, og man surfer nærmest i den løse "jord."
Flere søer, disse er ret varme og vidst også basiske.
Der er godt i gang i området, som det også ses her. Dog ikke nogen flyvende lavasten :)
Ca. 4x4 meter nedslagskrater fra det seneste udbrud! Heldigt der ikke stod en dum turist lige der...
Efter sådan en tur kan man godt blive lidt træt mens man venter på bilen der kommer og skal samle en op...
